Servicevilkår
HANDELSBETINGELSER
1. GENEREL INFORMATION
Bambooya ApS
Cvr. 44293943
Gl. Skolevej 7 6600 Vejen
Kontor og showroom: Haderslevvej 48 6000 Kolding
Mail@bambooya.dk
Tlf. +4540924020
Senest opdateret: 16.06.2025
2. VIGTIG MEDDELELSE
LÆS HANDELSBETINGELSERNE GRUNDIGT, INDEN DU BESTILLER VARER FRA BAMBOOYA,
Disse handelsbetingelser ("Betingelserne") finder anvendelse, når du bestiller eller køber varer på hjemmesiden. Handelsbetingelserne kan blive opdateret fra tid til anden (for eksempel for at afspejle ændringer i teknologien, vores forretningsmodel, vores systemkapacitet eller i relevante love og regler), og derfor beder vi dig godkende Betingelserne, hver gang du handler hos os. Enhver reference til "dig" eller "din" betyder dig som bruger af hjemmesiden, enhver reference til "vi", "os" eller "vores" betyder Bambooya ApS.
Hvis du ikke accepterer Betingelserne, kan du ikke bestille eller købe varer på hjemmesiden.
Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjepart, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse. Læs mere under "Fortrydelsesret".
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på dit køb, hvilket betyder, at du har visse lovbestemte garantier for varens kontraktmæssighed Læs mere under "Mangelfulde varer og forkerte varer".
Bestilling
Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, men kan dog være lukket som følge af vedligeholdelse. Vi forsøger så vidt muligt at udføre sådan vedligeholdelse i nattetimerne.
Vi kan kun gennemføre din ordre, hvis leveringsadressen er en privatadresse eller virksomhedens adresse i Danmark. Vi leverer ikke til postbokse.
Vi forbeholder os ret til at annullere aftalen om køb i en af de følgende situationer, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:
-
Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres.
-
Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.
-
Der opstår en utilsigtet fejl på hjemmesiden, fx en betalingsfejl el. lign.
-
Hvis varen er udgået, ikke på lager eller har meget lang leveringstid.
På hvilket tidspunkt i bestillingsprocessen er du bundet af din ordre?
Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet, herunder leverings- og fakturaoplysninger eller betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv.
Når du klikker "Køb og betal", vises en kvittering på din skærm. Fra det tidspunkt er du bundet af aftalen om køb. Læs venligst mere under "Fortrydelsesret".
Kontakt venligst vores kundeservice, hvis du begik en fejl, da du foretog bestillingen - de står klar til at hjælpe dig.
Du modtager en ordrebekræftelse kort efter dit køb. Modtager du ikke en ordrebekræftelse, bedes du kontakte kundeservice .Efter indgåelsen af køb gælder reglerne om fortrydelsesret, se nedenfor.
Information om købet
Du modtager via email en ordrebekræftelse samt en kopi af disse betingelser. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder ordrebekræftelsen, i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du ligeledes gemmer disse dokumenter, da de ikke nødvendigvis efterfølgende vil være tilgængelige på hjemmesiden. Læs venligst mere under "Følg din bestilling og se historik".
Tiltag mod bedrageri
For at kunne beskytte dig og vores andre kunder mod bedrageri og opretholde et højt sikkerhedsniveau for online-køb, kan vi gennemføre verifikationscheck. Verifikationschecket kan omfatte de data, som du sender når du bestiller på hjemmesiden, herunder din adresse og betalingsoplysninger.
3. BETALINGSMIDLER
Vi accepterer følgende betalingsmidler:
-
Visa Dankort
-
MasterCard
-
Visa
-
Visa Debit
-
Mobilepay
-
Apple pay
-
Google pay
Kontrolcifre (Credit Card verifikation nummer (CVV))
Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre. Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort, oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige for at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.
Betalingsprocedure
Når din vare forlader vores lager for at blive leveret, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste. Bemærk at beløbet i nogle tilfælde er reserveret, afhængig af den valgte betalingsform.
4. PRISER OG LEVERING
Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger m.m. lever op til gældende dansk lovgivning om skat, moms og afgifter.Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og lægges til for hver bestilling.
Du kan betale i følgende valuta:
Danske kroner (DKK)
Levering
Vi sender til:
-
Danmark
Leveringsbetingelser
Vi bestræber os på at levere indenfor 1 - 2 hverdage fra dit køb. Køb foretaget i en weekend eller på en helligdag, afsendes førstkommende hverdag, hvis varen er på lager. Levering vil ske med GLS eller DAO.
Leveringsomkostninger
Fragtpriser ved bestilling af varer på Bambooya.dk:
-
GLS pakkeshop eller pakkeboks: 39,00 DKK – gratis levering ved køb over 499,00 DKK
-
DAO pakkeshop eller pakkeboks: 39,00 DKK - gratis levering ved køb over 499,00 DKK.
-
GLS hjemmelevering: 59,00 DKK
-
DAO hjemmelevering: 39,00 DKK
Varer vil blive leveret på leveringsadressen eller den pakkeshop, der angives ved bestillingen. Vi leverer kun til privat- og virksomhedsadresser - ikke til postbokse.
Din vare vil blive leveret i ugedagene mandag til fredag. Tidspunktet for levering afhænger af hvilken fragtmand, der benyttes. Dog leverer DAO pakker alle ugens 7 dage.
Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen. Ser emballagen ud til at være skadet, bør du afvise at modtage varen. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler skal du informere os om det, læs mere under "Mangelfulde varer og forkerte varer".
Separate leveringer
Består din bestilling af flere varer, forbeholder vi os retten til at foretage separate leveringer. Separate leveringer kan være nødvendige, hvis visse varer er forsinkede eller ikke er på lager på bestillingstidspunktet. I sådanne tilfælde vil du blive informeret om, at din bestilling er undergivet separate leveringer. Du vil ikke blive opkrævet ekstra leveringsomkostninger ved separate leveringer.
5. REKLAMATIONSRET
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen eller som resultat af slid ved anvedelse. Du skal reklamere i "rimelig tid", efter du har opdaget manglen/fejlen. Bambooya dækker returneringsomkostningerne, hvis der er tale om fejl/mangler på varen.
Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes varen retur til:
Bambooya ApS
Haderslevvej 48
6000 Kolding
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav eller pakker sendt til pakkeshops.
6. REFUSION
Hvis der er tale om refusion, vil beløbet blive tilbageført på det samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.
7. FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Det betyder, at du kan ændre mening inden for 30 dage fra den dag, du modtager dine varer. Hvis din ordre kommer i flere dele, gælder fristen fra modtagelsen af den sidste vare. Hvis den sidste dag falder på en helligdag eller weekend, forlænges fristen til den næste hverdag.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
8. RETURNERING
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind.
-
Du bærer risikoen for varen fra tidpunktet for varens levering, og til vi har modtaget den retur.
-
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover det ovenfor beskrevne, betragtes den som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på tidspunktet for modtagelse af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså kun afprøve varen uden egentlig at tage den i længere varende brug.
Tilbagebetaling
Hvis du gør du brug af din fortrydelsesret , får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din returnering. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.
Ved delvis returnering af varer tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostninger.
Mangelfulde eller forkerte varer
Skulle du mod forventning opdage skader på produktet, hvor transportøren ønsker at foretage levering, bør du nægte at modtage varen.
I tilfælde af en mangelfuld vare eller forkert vare, kan du vælge mellem følgende muligheder:
-
Returnere varen og få refunderet købsprisen og alle leveringsomkostninger, når vores kundeservice har behandlet returvareren,
-
Returnere varen og modtage en tilsvarende vare, når vores kundeservice har behandlet returvaren, forudsat vi kan levere en tilsvarende vare, eller
-
Beholde varen og anmode om en forholdsmæssig reduktion af købsprisen
Hvis du kontakter kundeservice, bedes du oplyse ordrenummeret, eventuelt varenummer, og beskrive hvad der er galt med varen mv.
Og indsende relevant dokumentation for varens defekt.
Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returneringen af en mangelfuld vare eller en forkert vare. Du vil dog forventes at lave udlæg til fragt af varen, til vores lokation. Vi tilbagebetaler naturligvis købsprisen og de oprindelige leveringsomkostninger, når vi har fået varen retur, med mindre du får en ny vare til erstatning for den oprindelige vare.
9. ANDRE FORHOLD
Opdatering af hjemmesiden
Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå.
Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Betingelserne, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.
Ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i Betingelserne måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.
Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst persondatapolitik her, som fortæller om hvordan vi bruger de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af hjemmesiden i øvrigt.
Klageadgang
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har en klage over en vare, som du har købt hos os. Vores kundeservice kan både kontaktes telefonisk, pr. mail og pr. almindelig post. Du kan finde kontaktoplysningerne på vores kundeservice under 'Generel information' ovenfor.
Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus
Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan indgive klagen på følgende link: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse mail@bambooya.dk.
Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse Betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.